mandag den 28. april 2014

Værksteder i indskolingen og skole

KAP.20

Den stærkeste udviklingsfaktor i skolen er erhvervslivets nye kvalifikationskrav som foruden de gamle som:

Faglighed
Viden
Loyalitet
Flid

Også kræver nye:

Samarbejdsevne
Fleksibilitet
Overblik
Kreativitet
Innovative evner

Den rummelige skole vægtes mere og mere fremfor den boglige skole.

10 bud på fremtidens skole:

1.
Skolen er et fristed, hvor børn under ansvar har ret til at erhverve sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre indse at begyndelsen var sansning. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tanken og fantasien.
2.
Der skal være tid til alting. Især til glæden og oplevelsen..
3.
begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, børnene forventer at få troen på egne værdier og egne kræfter håbet om et godt liv med kærlighed som drivkraft.
4.
Det eneste vi ved, er at vi intet ved. Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.
5.
Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfarer, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskabte.
6.
bevidsthed om ressourcer og smukt forarbejde kendetegner gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernesforskellighed og pleje af værktøj – det føjer kvalitet til liv.
7.
Sikre at børn ofte møder kunst, såsom billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.
8.
Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem prøve deres egne vingers kraft.
9.
skolen skal udover at være dannende altid være fremtidsorienteret, da børnene har fremtid foran dem og ikke kan forudses. Skoleåret planlægges med plads til spontanitet og livslyst.
10.
du skal respekterer, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx kunstner og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolen undervisning og liv.

Et lille læreteam sikrer sammenhængen i undervisningen, samt at tværfagligheden kan blive en mulighed.

Grundprincipper:

Interesse, behov og erfaringer
Aktivt handlen og famlende eksperimenter.
Ind tænke helhedsundervisning.
Hele og sammenhængende processer.
Æstetiske udtryksfærdigheder og oplevelser.
Aktiv pædagog og lærerrolle.

Pædagogikken i Norditalien

Kap. 18 plant et værksted

 

Danmark er inspireret af den Italienske Reggio Emilia (kommunes) pædagogik.

Reggio Emilia har fantasi og kreativitet i højsæde. De bliverkommunale. De er værdsat og et respekteret led i børns opvækst. Institutionerne er lyse rummelige institutioner, der er 35 timers arbejdsuge inkl. 5 timers forberedelse til møder, efteruddannelse, forældrekontakt og lignende. Ydermere er der forskellige værksteder med specielt uddannede pædagoger til netop det værksted.

 

Grundholdningen:

At bevarer og kvalificere så mange udtryksformer som muligt hos børnene.
At børn skal lære sig selv og omverdenen at kende grundigt. Samt at udvikle en stærk identitet.
Den der ikke anvender sin fantasi og opbygger sit eget sprog, underkaster sig magtsproget og taler med andres tunger.

 

Børn får impulser og information gennem sanselige, levende og eksperimenterende aktiviteter, således at nysgerrigheden vækkes og øjne udfordres.

 

Dokumentation: er ikke kun en udstilling, men et arbejdsredskab til at synliggøre læreprocesser. Dokumentation giver pædagogen magten over pædagogikken og børnene magten over egen læring.

Grundig planlægning og diskussion af mål med arbejdet sikre pædagogerne et stort overblik og meget viden, dette bevirker at der er plads til åbenhed og spontanitet til at gribe pludselig opstået læring. Er man kun åben og spontan uden planlægning bliver det tilfældelighedernes pædagogik, hvor kun de stærke og velstimulerede børn stortrives.

Syn på barnet:

Kompetent
Ressourcestærkt
Medskaber til kundskaber og kultur
Interaktion barn-omverdenen
Kropsligheden er fundamentet – mærker, føler, sanser.

Nøgleord for barnet:

Dialog og kommunikation
Refleksion og udforskning
Lyst og nysgerrighed.

Barnets spor:

Skal forstås som de tegn, barnet efterlader. Noget barnet er optaget af, viser interesse for, fortæller om, tegner, husker eller samler op. Barnets spor er udtryk for livshistorie.

Den pædagogiske praksis:

Er proces orienteret, fordi den bygger på børns spor, som forandres og udvikles hele tiden, og den tilrettelægges som projekter og aktiviteter.

Flest institutioner i Italien er drevet katolsk eller i statsligt regi med traditionel ofte med autoritær pædagogik.

 



mandag den 21. april 2014

Humlebi JORDHUMLEN





Latinsk navn: Bombus terrestris Engelsk navn: Small Garden Bumble Bee 
Klasse: Insekter 
Orden: Årevinger 
Familie: Humlebier 

Jordhumle er den mest almindelige humlebi-art i Danmark. Den lever især i huller i jorden, og ofte i gamle musereder. Jordhumlen er den tidligste humlebi, vi ser om foråret. Det er også en meget fredelig bi, som kun stikker, når den provokeres. 

Kendetegn Jordhumlen kendes på sin tværstribede sorte krop, med et gult bånd bag hovedet og et gult bånd mid på bagkroppen samt den bageste hvide del af bagkroppen. 

Føde Jordhumlen lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste skinneben. Kurvene ligner små gule eller orange bolde, når de er fyldte med pollen. 

Fakta 
•Levesteder: Skoven, Det åbne land •Længde dronning: 15-25 mm 
•Længde arbejdere og hanner: 15-20 mm 
•Flyveperiode: April-oktober 
•Antal kuld: 1 

Vidste du det? 
Jordhumlen foretrækker gamle musehuller og gange fra muldvarpe. Et samfund af kan rumme over 1.000 jordhumler. I juli og august klækkes æggene med hanner og nye dronninger. De går i hi i oktober, og derefter går det gamle samfund til grunde. 

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/jordhumle?category_id=63 

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_skriv_om.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_tegn.pdf

Dyr i vandet GULDSMEDELARVE



Guldsmeden – vingesus fra fortiden 
Der har været guldsmede på vores planet længe før der kom mennesker. Guldsmedene fandtes allerede helt tilbage i kultiden for 300 millioner år siden. Længe før dinosaurernes storhedstid. I modsætning til dinosauerne har guldsmede overlevet og der findes i dag ca. 5000 arter af vandnymfer og guldsmede. Guldsmedene er rovinsekter med imponerende flyveegenskaber, der gør at de kan fange bytte i luften. Ofte ses de svirre i luften på samme sted – som en helikopter, for pludselig at dreje af og forsvinde i hast. Guldsmeden hverken stikker eller bider! Guldsmede kan virke nærgående når de kommer flyvende tæt forbi. NaturGuide.dk har flere gange fået spørgsmål om, hvorvidt guldsmede kan stikke eller bide. Her er der ingen fare for os mennesker. Selvom guldsmeden er et rovinsekt med bidende munddele er guldsmede helt uskadelige og bider ikke mennesker. Tilbage i en fjern fortid i Kultiden for 300 mio. år siden, ville mødet med kæmpeguldsmeden nok alligevel give en vis betænkelighed. Her kunne man møde verdens største kendte insekt; kæmpe-guldsmeden Meganeura monyi. Dette monster af et insekt havde et vingefang på ikke mindre end 70 cm! Guldsmedens liv 
Vi kender guldsmeden som et smukt insekt, der med akrobatiske flyveopvisninger hører sommerlandet til. Størstedelens af guldsmedens liv leves dog på bunden af søen eller åen som et lille monsterlignende uhyre, der hører til blandt søens værste rovdyr. Når guldsmedelarven kommer ud af ægget lever den 2-6 år under vandet før den store dag kommer og den kravler op af vandet. Her bryder den sit uskønne ydre og forvandles til en smuk guldsmed. Men guldsmedens resterende liv er nu kun kort. I løbet af de næste fire uger skal den finde en mage og parre sig og dermed sikre en ny generation før den dør. Guldsmeden lægger sine æg nede under vandoverfladen. Man kan se, hvordan hun sidder på sivene helt nede i vandspejlet, så hun derved kan nå ned i vandet med sin lange bagkrop. Af og til ses hun svirre lavt nedover vandoverfladen, imens hun dypper bagkroppen ned i vandet. Nogle arter vælger en mere sikker metode i sikkerhed for fisk og edderkopper. De smider æggene fra luften ned i vandet. En ny generation er på vej og ringen er sluttet, sådan som det er foregået i så ufattelige mange millioner år. 
Kend forskel på guldsmede og vandnymfer 
Guldsmedenes (Anisoptera) fire vinger stikker vinkelret ud fra kroppen ligesom en flyvemaskine, hvilket gør dem lette at kende fra vandnymferne (Zygoptera), der folder vingerne sammen langs bagkroppen når vandnymfen sidder stille. Vandnymferne er desuden mindre og finere i kropsbygningen end guldsmedene. Vandnymfernes øjne er tydeligt adskilt i modsætning til guldsmedens 
KILDE :http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/insekter/guldsmede-og-vandnymfer-odonata/

Dyr i vandet HVIRVLERE



Latinsk navn: Gyrinus marinus 
Engelsk navn: Whirlgig Beetle 
Klasse: Insekter 
Orden: Biller 
Familie: Hvirvlere 

 Hvirvlere er almindelige i vandhuller, damme, søer og rolige åløb i det meste af landet. Hvirvlerne kendes nemt, fordi de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Hvirvlere ses også på vingerne hen på sensommeren og om efteråret. Larverne lever på bunden.

Kendetegn Hvirvlere er små ovale biller med korte antenner, fire dækvinger og seks ben. Billen er oftest sort eller metalblå med prikker på dækvingerne, der ligner længdestriber. Hvirvlere har desuden todelte øjne. Larven er lang og uden vinger. 

Føde Hvirvlere lever af myggelarver, dafnier og andre smådyr samt af insekter, der er faldet ned i vandet og ligger i vandoverfladen. 

Fakta 
 
•Levesteder: Sø og vandløb 
•Længde: 5-7 mm 
•Vingefang: ? mm 
•Parring: ? 
•Puppetid: Et par uger 
•Larvelængde: 15 mm 

Vidste du det? 
Hvirvlerne gør både brug af de specielle todelte øjne samt de korte antenner, når de jager. Med antennerne kan de mærke vibrationerne fra og bestemme afstand og retning til et sprællende dyr. Med øjnene kan de se, hvad der sker både under og over vandoverfladen. 

kilde: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/hvirvler

aktivitetsark: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_tegn.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_skriv_om.pdf

Dyr i vandet DANSEMYGGE LARVE



Latinsk navn: Chironomus plumosus
Engelsk navn: Buzzer Midge
Klasse: Insekter 
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg
Der findes over 400 forskellige arter af dansemyg i Danmark. Fælles for dem er, at de ikke stikker. Dansemyggene lever både inde i landet, ved vådområder og nær kysten. Larverne lever på bunden af vandhuller, søer, brakvand og vandløb.
Kendetegn
Dansemyg har en lang krop og to forholdsvis korte vinger. Benene er fine og lange. Hannen har fjerlignende antenner, mens hunnen har tynde antenner. Dansemyg kan være grå, gule, sorte eller grønne. Larverne er ormelignende og kan være både røde, glasklare og grønne.
Føde
Voksne dansemyg tager ikke føde til sig. De lever kun ganske få dage. Larverne æder alger, plantedele, bakterier, krebsdyr samt andre myggelarver.
 
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde: 3-10 mm
  • Vingefang: 15 mm
  • Parring: Forår-forsommer
  • Antal æg: ?
  • Puppetid: Ca. 4-8 uger
  • Længde: 30 mm.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vidste du det?

Om foråret og om forsommeren kan man se store sværme af  dansemyg, hvor parringen finder sted. Æggene klækkes hurtigt, og larverne søger ned på bunden af søen eller vandløbet. Larverne forpupper sig næste forår, og de er efter en månedstid klar til at bryde ud af pupperne og slutte sig til de store sværme.

Dyr i vandet POSTHORNSNEGL



Latinsk navn: Planorbarius corneus Engelsk navn: Great ramshorn Klasse: Bløddyr 
Orden: Lungesnegle 
Familie: Skivesnegle 

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb. 

Kendetegn Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt. 

Føde Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter. Posthornsnegl - Planorbarius corneus - Great ramshorn

Fakta 
•Levesteder: Sø og vandløb
•Husets diameter/højde: 35 mm •Husets bredde: Ca. 16 mm 
•Parring og æglægning: Forår-sommer •Posthornsnegle er tvekønnede (hver snegl er både han og hun)
•Levealder: Ca. 2-3 år 

Vidste du det? Posthornsneglen hører under gruppen af lungesnegle, som ånder med en slags lunge. Sneglen må derfor op til overfladen for at få luft. Om vinteren, når det er koldt, går sneglen i dvale nede på på bunden. I dvaleperioden behøver sneglen ikke at få ny luft.

KILDE:http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/posthornsnegl

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_tegn.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_skriv_om.pdf

"Vandrende pinde" ALM. SØVÅRFLUE




Latinsk navn: Limnephilus rhombicus Engelsk navn: Common Caddis Fly Klasse: Insekter 
Orden: Vårfluer 
Familie: Limnephilidae 

Almindelig søvårflue er udbredt i hele Danmark. Den lever ved vandhuller, søer og åer med mange vandplanter. Vårfluen ses i naturen maj-oktober. Den er mest aktiv om aftenen og om natten. Hunnen fastgør sine æg til vandplanter eller lægger dem i klumper på vandet. Efter ca. 2 uger kommer larverne frem.

Kendetegn 
Den almindelige søvårflue er oftest gulbrun eller rødbrun. Forvingerne er smalle og har mørke aftegninger samt en karakteristisk lys plet. Bagvingerne er brede og lyse. Vingerne er behårede. Søvårfluens antenner er omtrent lige så lange som kroppen. 

Føde 
De voksne vårfluer tager sjældent føde tiul sig. De kan dog suge dug eller nektar op med sugesnablen. Larverne æder forskellige vandplanter og alger. Almindelig søvårflue - Limnephilus rhombicus - Common Caddis Fly 

Fakta
•Levesteder: Sø og vandløb
•Længde: Op til 25 mm
•Vingefang: Op til 36 mm
•Parring: Maj-juni 
•Puppetid: ca. 2 uger Larve 
•Længde: Ca. 2,5 cm 

Vidste du det?
Søvårfluelarven lever på bunden og kan ses året rundt i vådområder. Larven bygger sig et hus af forskellige materialer som snegle, skaller, sten, sandkorn og plantedele. Der er stor forskel på, hvordan larvernes huse ser ud. Nogle vårfluelarver lever også frit i vandet.

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/almindelig-sovarflue 

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_skriv_om.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_tegn.pdf

Fotografering og bestemmelse af fangsten.




Dyr i vandet SKØJTELØBERE




Latinsk navn: Gerris lacustris 
Engelsk navn: Back swimmer 
Klasse: Insekter 
Orden: Næbmunde 
Familie: Skøjteløbere 

Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.  

Kendetegn 
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade. 

Føde 
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter. Almindelig skøjteløber - Gerris lacustris - Pond skater 
  
Fakta 
•Levesteder: Sø og vandløb
•Længde: 17-18 mm
•Vingefang: 35 mm 
•Parring: Sidst på foråret 
•Nymfetid: ? 

Vidste du det? 
De to bageste benpar og kroppen er dækket med et tyndt lag vandskyende hår, som gør, at skøjteløberen hverken drukner eller bliver våd, når den bevæger sig hen over vandoverfladen 

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/almindelig-skojtelober 
  
AKTIVITETER: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_skoejteloeber/almindelig_skoejteloeber_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_skoejteloeber/almindelig_skoejteloeber_tegn.pdf

Vandfangsten ;0)






Ænder på biotopen GRÅÆNDER







Latinsk navn: Anas platyrhynchos Engelsk navn: Mallard 
Klasse: Fugle 
Orden: Andefugle 
Familie: Svaner, gæs og ænder 

Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark. 

Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl. 

Føde 
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester. Gråand - Anas platyrhynchos - Mallard 

Fakta
•Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav •Vingefang: 81-98 cm 
•Længde: 58 cm 
•Vægt: 850-1400
•Max levealder: 23 år 
•Kuldstørrelse: 9-13 æg
•Antal kuld: 1 
•Rugetid: 27-28 dage 
•Ungetid: 50-60 dage 

Vidste du det? 
Når ællingerne udklækkes vil de i løbet af få timer være klar til at følge efter den første genstand, der bevæger sig bort fra den. I naturen er dette deres mor, men i forsøg har det vist sig, at det også kan være andre ting - fx et menneske

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/graand#

Akitiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/fugle/graaand/graaand_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/fugle/graaand/graaand_tegn.pdf http://www.natuhttp://www.naturporten.dk/images/leksikon/fugle/graaand/graaand_skriv_om.pdf

Flaskepost

Der skulle lokkemiddel med for, at jeg ikke skulle være alene på mit biotop. Erkender blank det ikke er min favorit beskæftigelse at være systematisk på mit biotop. Så der var flaskepost...;0)
Flaskeposten indeholdt en seddel om at påskeharen, havde gemt lækkerier i et musehul på biotopen.

Vingummi gemt i et musehul ;0)


Så blev flasken fanget ;0)

Myretue











Endelig kunne tuen tømmes ud af formen, tuen er stadig meget våd og skrøbelig, men håber den tørrer hurtigere nu hvor den er ude af formen.

Papirtuen er krympet, og plastikruden må tilklippes☺️Ruderne bliver limet/spartlet i.




Så er tuen klar til myrer, når spartelmassen er tør. Så jeg må på myrerjagt i weekenden👍😄

Så bliver der fyldt honning i bøtter til myrer fangst👍

Vi vælger at stille bøtterne i håb om myrerne selv hoppe i bøtterne, en slags fælde.

Der sker ikke så meget😢


Øv, øv vi må til selv at fange dem og putte dem i bøtterne

Så har vi dagens fangst😄👍

De fisser rundt, og slæber nåle til deres tue. Vi ser en myrer med vinger, vi tror det er dronningemyren.

Myrerne kan vi ikke få ind i det lille hul😳så næste træk er en lokke tue, vi har puttet sukker og honning i tuen og håber myrerne selv finder ind i tuen.

Tuen placeres på terrassen. Vi afventer....


Så blev der flyttet ind i stueetagen. Yrsa og Viggo studerer det stødte melis. Honningen er spist. Nu har jeg puttet honning i den anden ende af tuen, og må se om de kan finde vejen😉

Yrsa og Viggo har ikke fået andet selskab, de hygger sig det samme sted i tuen endnu og honningen i den anden side er stadig ikke rørt.

4 dage senere: Viggo og Yrsa holder indflytter fest👍

Og der er flere på vej til velkomstdrinken. Dejlig acasie-honning😄😄😄

Myren en tegnet


Han myren har vinger, og dør når den har parret sig med dronningen...alle arbejdermyrerne er hun myrer. De passer på dronningen, æggene, larverne og de små baby myrer. Når arbejder myren bliver ældre, bliver det en vagt myrer, der sprøjter med myrersyrer når den føler sig truet, af fx andre myrer.

Her kommer en vagtmyrer..,

Dette er dronning myren med vinger og en masse æg.,,