lørdag den 19. april 2014
Blomster på biotop
Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Familie: Kurvblomstfamilien
Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.
Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.
Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.
Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 10-50 cm
- Rod: Pælerod
- Blade: Fjerfligede, høvlformede
- Blomstrer: April-august
- Frugt: Nød med fnok
- Vidste du det?
Fandens mælkebøtte er meget besværlig at bekæmpe, da den formerer sig meget kraftigt med rodskud og løsrevne plantedele, der også kan danne nye planter. Derudover spredes frøene med vinden, idet frugten kan svæve på grundf af den hårformede fnok
GUL ÅKANDE
Latinsk navn: Nuphar lutea
Engelsk navn: Yellow waterlily
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Åkandeordenen
Familie: Åkandefamilien
Gul åkande er temmelig almindelig i det meste af Danmark. Vandplanten vokser i næringsrige søer, damme, grøfter, rolige åer og i vandløb med op til 4-5 meter dybt vand.
Stængel og blade
Åkanden har en tyk jordstængel. Fra jordstænglen udgår både korte stilke med undervandsblade og lange stilke med flydeblade eller blomster. Flydebladene er store, ovale og grønne med et indhak ved stilken, og bladoversiden er dækket af et lag voks. Det forhindrer spalteåbningerne i at blive tilstoppet.
Blomster
Gul åkandes blomster er store og gule. De består af talrige kroblade og støvblade samt et støvfang. Blomsterne bestøves af insekter, der tiltrækkes af blomsterne kraftige duft.
Fakta
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Længde (jordstængel): Op til 4 m
- Rod: Jordstængel
- Blade: Ovale eller runde
- Blomstrer: Juni-august
- Frugt: Bæragtig kapsel
Vidste du det?
Gul åkandes frugter er bæragtige kapsler med mange frø. Frugterne ligner kander uden hak og tud, hvilket er grunden til plantens navn. Når frøene er modne, frigør frugten sig fra stænglen og flyder rundt på vandet. Efter noget tid synker frøene dog til bunds, hvor de slår rod.
Engelsk navn: Marsh marigold
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Engkarse er almindelig i det meste af Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved søbredder, i grøfter, moser og på våde enge.
Blade
Engkarsen er en opret plante med fjersnitdelte, grønne blade med op til 10 småblade uden stilk. Småbladene på de nederste blade er mere afrundede end på de øverste, hvor småbladene er nærmest linieformede.
Blomster og frugter
Blomsterne er lyserøde eller lilla med gule støvknapper. De består af 4 kronblade, som danner et kors. Blomsterne sidder i en klase eller en halvskærm. Plantens frugter er linieformede skulper, der er 2-3 cm. lange.
Fakta
•Voksesteder: Sø og vandløb
•Flerårig
•Højde: 15-50 cm
•Rod: ?
•Blade: Fjersnitdelte
•Blomstrer: Maj-juni
•Frugt: Skulpe
Vidste du det?
Når frugterne er modne, rulles klapperne på frugten op, hvorved frøene slynges op til 2 meter væk og spredes på den måde. Engkarse tilhører springklap-slægten
KILDE:
http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/engkarse?category_id=73
Natur og læring kap. 3
de 3 faser hvor man gør sig erfaringer med naturen:
1) en opdagelsesfase
2) en undersøgelsesfase
3) en refleksionsfase
de 3 læringsrum:
1) det at gå "foran" voksenstyret
2) det at gå "ved siden af" interaktion voksen/barn
3) det at gå "bagved" barnestyret
Erkendelse: kan forstås som læring, der genspejler verdens realiteter så objektivt som muligt
Piaget:
assimilation:barnets iagttagelser og handlinger følger de kategorier og færdigheder, som det ved tidligere lejligheder har tilegnet sig. Begrebet er fra biologien og bruges eks. om en plante, der optager stoffer fra omgivelserne og omdanner dem, så de bliver organismens egne. Barnet er i stand til at assimilere, lige så længe det med sine allerede erhvervede sanselige erfaringer og for forståelser kan begribe sine nye oplevelser.
akkommodation:før eller siden vil der komme situationer, som barnet ikke kan håndtere alene ud fra sine kendte kategorier og handlemønstre. det bliver nødvendigt at "ommøblere" og justere indre arbejdsmodeller, så der kan blive plads til både nye erkendelser og de gamle i revideret form. dette kaldes akkommodation. Dette begreb er også fra biologien, hvor det bl.a. bruges om øjet, som indstiller forskellige øjenmuskler, alt efter hvor langt der er til de ting der skal betragtes. justere sin erkendelse
flow: tilstand man er i , når man er fuldstændig opslugt af tid og sted.
en basal naturvidenskabelig arbejdsmetode og tankegang kan eks. beskrives i flg. 6 faser:
1. obs. eller teoretisk overvejelse af et fænomen, som man ønsker en forklaring på.
2. fremsættelse af en hypotese, som tilsyneladende forklarer obs. eller den teoretiske beregning.
3. opstilling og gennemførelse af forsøg, hvorved man undersøger holdbarheden af en hypotese.
4. fremsættelse af en konklusion, der på baggrund af forsøgets resultater enten be- eller afkræfter hypotesen.
5. hvis hypotesen bekræftes er der tale om en teori
6. hvis hypotesen afkræftes, må man fremsætte en ny og gentage overstående proces så mange gange, det er nødvendigt.
fredag den 18. april 2014
Sansning og naturerfaring kap. 2
De 5 grundlæggende sanser:
1) se
2) høre
3) føle (tekstil sans) registrer berøring, tryk, struktur, smerte, varme og kulde.
4) smage
5) lugte
Ydermere insisterer de sanser der registrer kroppens balance (vestibulær sans) og musklernes spænding.
summen af disse sanser kaldes sanseapparatet.
sanseintegration betegner den proces, hvorigennem et individ lærer at sammenkæde indtryk fra de respektive sanser til en helhed. dette er forudsætningen for at kunne agere og handle i omverdenen.
(modal perception) integration af enkeltindtryk Jean Ayres
(amodal perception)differentiering af en helhedsoplevelse Stern kan opfange helhed fra fødsel.
det er vigtigt at et barn gør sig sanselig erfaringer, kun herigennem kan barnet danne relation til omverdenen og opleve sig selv som et nuanceret individ.
sanserne er en vigtig kilde til at opleve, udvikle og læring!!!
Biologisk set hører mennesket til pattedyrene og er så et hvirveldyr, ligesom fisk, padder, krybdyr og fugle. Alle hvirveldyr har en rygsøjle, i modsætning til leddyr og bløddyr.
Evnen til at sanse, koble og lagre indtryk har været forudsætningen for at mennesket har kunnet overleve i naturen.
Mennesket fødes med fine iboende anlæg, som udvikles højt, hvis de under opvæksten stimuleret i inspirerende omgivelser. Stimuleres sanserne ikke, mister vi grundlæggende forudsætning for læring og udvikling.
Kun 25-30% af menneskets hjernekapacitet menes at være disponeret på forhånd til at passe kroppens faste funktioner i form af reflekser, bevægelse og færden. den øvrige kapacitet er disponibel til oplevelser, tilpasning og erfaringer.
Natur og miljø i pædagogisk arbejde kap. 1
Naturoplevelser: kan forståes som et sanseligt møde med omverdenen. Dannelse: kan siges er et resultat af alle de påvirkninger og aktiviteter, som vi udsættes for i livet. (bevidste som ubevidste)
opleve:>
pædagogisk praksis:
* stimulere iagttagelse og undersøgelse af konkrete fænomener i naturen, som kan skabe øget naturfaglig viden og forståelse
* åbne mulighed for aktiviteter og oplevelser, som kan bidrage til personlig og social udvikling.
4 typer argumenter for naturvidenskab
:
1. økonomi: I et samfund, hvor erhvervslivet i stigende grad baserer sin produktion på naturvidenskab og teknologi, er det vigtigt at forberede børn og unge, så de ser sig i stand til at kunne bidrage til fremtidig innovation og vidensøkonomi.
2. Nytte: for at undgå at blive fremmedgjorte over for den natur, som mennesket er en del af, og for at kunne mestre den teknologi, som hverdagen er fyldt med, er det vigtigt at kunne forstå omverdenen i et naturfagligt perspektiv.
3. Demokrati: Hvis man ønsker et velfungerende demokrati, må flest mulige borgere kunne tage kvalificeret stilling til spørgsmål såsom genmanipuleret mad, udnyttelse af grundvandet, drivhuseffekt og sundhedspolitik - og det uden hverken at lade sig manipulere eller fralægge sig personlig ansvar.
4. kultur: Naturvidenskab er et for mennesket centralt erkendelsesmåde, der op gennem tiden har vist sig uløseligt knyttet til kunst, æstetik og filosofi, og som fortsat har betydning for udvikling af eksempelvis kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed.
'
Naturoplevelser kan være:
* høre vinden suse i trætoppene og se kornet bøje i vinden
* bygge hule i skoven med sine venner
* spise madpakke i skoven og tisse i tørre blade
* lede efter dyrene i den rådne træstamme eller i en kokasse
* gemme eller snige sig lydløst gennem skoven
* se mosekonens bryg eller elverpigerne danse
* fange fisk, rense og spise den
* følge glæden ved at snitte en fortællerpind eller hviske den allerstørste hemmelighed.
konkrete erfaringer meget forskelligt fra en abstrakt eller analytisk tilegnelse af viden.
* en naturoplevelse kan vække lyst til at undersøge og fordybe sig fagligt, hvilket kan føre til analyse, refleksion og abstraktion.
* abstrakte teser og analytisk viden modsat kan få os til at rette vores opmærksomhed mod fænomener i naturen, som kan be- eller afkræfte vore antagelser og hermed give grundlag for nye oplevelser.
en naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor ens følelser og nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, man er optaget af.
egnede anledninger til dannelse:
* tage ud og sove i det fri og opleve sig som en del af naturen.
* betragte en pindsvin familie stille og tålmodigt en sen aften.
* studere himlen om dagen og om natten
* samle insekter og sætte dem fri igen
* klatre i træer og bygge dæmning over et vandløb
* få lov til selv at dyrke et stykke jord.
* holde hund eller marsvin
* råde over et stykke fælles udyrket jord i byen og på skolen.
lørdag den 12. april 2014
Krus 5 ;0)
Karse, minus vand, stuetemperatur, sollys
Status efter 24 timer intet er sket ;0)
Status efter 48 timer: ingen spire
Status efter 72 timer: intet vækst
Status efter 96 timer: samme som efter 72 timer ;0)
Status efter 7 døgn: ingen ændring ;0)
Status efter 10 døgn: ingen ændring ;0)
Status efter 13 døgn: ingen ændring😳😄
Hvorfor sker der ikke noget her? - nåhhhh ja de fik jo ingen vand👍😇
Abonner på:
Opslag (Atom)