Humlebi JORDHUMLEN

Latinsk navn: Bombus terrestris Engelsk navn: Small Garden Bumble Bee 

Klasse: Insekter 

Orden: Årevinger 

Familie: Humlebier 

Jordhumle er den mest almindelige humlebi-art i Danmark. Den lever især i huller i jorden, og ofte i gamle musereder. Jordhumlen er den tidligste humlebi, vi ser om foråret. Det er også en meget fredelig bi, som kun stikker, når den provokeres. 

Kendetegn Jordhumlen kendes på sin tværstribede sorte krop, med et gult bånd bag hovedet og et gult bånd mid på bagkroppen samt den bageste hvide del af bagkroppen. 

Føde Jordhumlen lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste skinneben. Kurvene ligner små gule eller orange bolde, når de er fyldte med pollen. 

Fakta 

•Levesteder: Skoven, Det åbne land •Længde dronning: 15-25 mm 

•Længde arbejdere og hanner: 15-20 mm 

•Flyveperiode: April-oktober 

•Antal kuld: 1 

Vidste du det? 

Jordhumlen foretrækker gamle musehuller og gange fra muldvarpe. Et samfund af kan rumme over 1.000 jordhumler. I juli og august klækkes æggene med hanner og nye dronninger. De går i hi i oktober, og derefter går det gamle samfund til grunde. 

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/jordhumle?category_id=63 

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_skriv_om.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/jordhumle/jordhumle_tegn.pdf

Dyr i vandet GULDSMEDELARVE

Guldsmeden – vingesus fra fortiden 

Der har været guldsmede på vores planet længe før der kom mennesker. Guldsmedene fandtes allerede helt tilbage i kultiden for 300 millioner år siden. Længe før dinosaurernes storhedstid. I modsætning til dinosauerne har guldsmede overlevet og der findes i dag ca. 5000 arter af vandnymfer og guldsmede. Guldsmedene er rovinsekter med imponerende flyveegenskaber, der gør at de kan fange bytte i luften. Ofte ses de svirre i luften på samme sted – som en helikopter, for pludselig at dreje af og forsvinde i hast. Guldsmeden hverken stikker eller bider! Guldsmede kan virke nærgående når de kommer flyvende tæt forbi. NaturGuide.dk har flere gange fået spørgsmål om, hvorvidt guldsmede kan stikke eller bide. Her er der ingen fare for os mennesker. Selvom guldsmeden er et rovinsekt med bidende munddele er guldsmede helt uskadelige og bider ikke mennesker. Tilbage i en fjern fortid i Kultiden for 300 mio. år siden, ville mødet med kæmpeguldsmeden nok alligevel give en vis betænkelighed. Her kunne man møde verdens største kendte insekt; kæmpe-guldsmeden Meganeura monyi. Dette monster af et insekt havde et vingefang på ikke mindre end 70 cm! Guldsmedens liv 

Vi kender guldsmeden som et smukt insekt, der med akrobatiske flyveopvisninger hører sommerlandet til. Størstedelens af guldsmedens liv leves dog på bunden af søen eller åen som et lille monsterlignende uhyre, der hører til blandt søens værste rovdyr. Når guldsmedelarven kommer ud af ægget lever den 2-6 år under vandet før den store dag kommer og den kravler op af vandet. Her bryder den sit uskønne ydre og forvandles til en smuk guldsmed. Men guldsmedens resterende liv er nu kun kort. I løbet af de næste fire uger skal den finde en mage og parre sig og dermed sikre en ny generation før den dør. Guldsmeden lægger sine æg nede under vandoverfladen. Man kan se, hvordan hun sidder på sivene helt nede i vandspejlet, så hun derved kan nå ned i vandet med sin lange bagkrop. Af og til ses hun svirre lavt nedover vandoverfladen, imens hun dypper bagkroppen ned i vandet. Nogle arter vælger en mere sikker metode i sikkerhed for fisk og edderkopper. De smider æggene fra luften ned i vandet. En ny generation er på vej og ringen er sluttet, sådan som det er foregået i så ufattelige mange millioner år. 

Kend forskel på guldsmede og vandnymfer 

Guldsmedenes (Anisoptera) fire vinger stikker vinkelret ud fra kroppen ligesom en flyvemaskine, hvilket gør dem lette at kende fra vandnymferne (Zygoptera), der folder vingerne sammen langs bagkroppen når vandnymfen sidder stille. Vandnymferne er desuden mindre og finere i kropsbygningen end guldsmedene. Vandnymfernes øjne er tydeligt adskilt i modsætning til guldsmedens 

KILDE :http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/insekter/guldsmede-og-vandnymfer-odonata/

Dyr i vandet HVIRVLERE

Latinsk navn: Gyrinus marinus 

Engelsk navn: Whirlgig Beetle 

Klasse: Insekter 

Orden: Biller 

Familie: Hvirvlere 

 Hvirvlere er almindelige i vandhuller, damme, søer og rolige åløb i det meste af landet. Hvirvlerne kendes nemt, fordi de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Hvirvlere ses også på vingerne hen på sensommeren og om efteråret. Larverne lever på bunden.

Kendetegn Hvirvlere er små ovale biller med korte antenner, fire dækvinger og seks ben. Billen er oftest sort eller metalblå med prikker på dækvingerne, der ligner længdestriber. Hvirvlere har desuden todelte øjne. Larven er lang og uden vinger. 

Føde Hvirvlere lever af myggelarver, dafnier og andre smådyr samt af insekter, der er faldet ned i vandet og ligger i vandoverfladen. 

Fakta 

 

•Levesteder: Sø og vandløb 

•Længde: 5-7 mm 

•Vingefang: ? mm 

•Parring: ? 

•Puppetid: Et par uger 

•Larvelængde: 15 mm 

Vidste du det? 

Hvirvlerne gør både brug af de specielle todelte øjne samt de korte antenner, når de jager. Med antennerne kan de mærke vibrationerne fra og bestemme afstand og retning til et sprællende dyr. Med øjnene kan de se, hvad der sker både under og over vandoverfladen. 

kilde: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/hvirvler

aktivitetsark: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_tegn.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/hvirvler/hvirvler_skriv_om.pdf

Dyr i vandet DANSEMYGGE LARVE

Latinsk navn: Chironomus plumosus
Engelsk navn: Buzzer Midge
Klasse: Insekter 
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg
Der findes over 400 forskellige arter af dansemyg i Danmark. Fælles for dem er, at de ikke stikker. Dansemyggene lever både inde i landet, ved vådområder og nær kysten. Larverne lever på bunden af vandhuller, søer, brakvand og vandløb.
Kendetegn
Dansemyg har en lang krop og to forholdsvis korte vinger. Benene er fine og lange. Hannen har fjerlignende antenner, mens hunnen har tynde antenner. Dansemyg kan være grå, gule, sorte eller grønne. Larverne er ormelignende og kan være både røde, glasklare og grønne.
Føde
Voksne dansemyg tager ikke føde til sig. De lever kun ganske få dage. Larverne æder alger, plantedele, bakterier, krebsdyr samt andre myggelarver.

 

Fakta

• Levesteder: Sø og vandløb
• Længde: 3-10 mm
• Vingefang: 15 mm
• Parring: Forår-forsommer
• Antal æg: ?
• Puppetid: Ca. 4-8 uger

• Længde: 30 mm.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vidste du det?

Om foråret og om forsommeren kan man se store sværme af  dansemyg, hvor parringen finder sted. Æggene klækkes hurtigt, og larverne søger ned på bunden af søen eller vandløbet. Larverne forpupper sig næste forår, og de er efter en månedstid klar til at bryde ud af pupperne og slutte sig til de store sværme.

Dyr i vandet POSTHORNSNEGL

Latinsk navn: Planorbarius corneus Engelsk navn: Great ramshorn Klasse: Bløddyr 

Orden: Lungesnegle 

Familie: Skivesnegle 

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb. 

Kendetegn Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt. 

Føde Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter. Posthornsnegl - Planorbarius corneus - Great ramshorn

Fakta 

•Levesteder: Sø og vandløb

•Husets diameter/højde: 35 mm •Husets bredde: Ca. 16 mm 

•Parring og æglægning: Forår-sommer •Posthornsnegle er tvekønnede (hver snegl er både han og hun)

•Levealder: Ca. 2-3 år 

Vidste du det? Posthornsneglen hører under gruppen af lungesnegle, som ånder med en slags lunge. Sneglen må derfor op til overfladen for at få luft. Om vinteren, når det er koldt, går sneglen i dvale nede på på bunden. I dvaleperioden behøver sneglen ikke at få ny luft.

KILDE:http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/posthornsnegl

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_tegn.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/bloeddyr/posthornsnegl/posthornsnegl_skriv_om.pdf

"Vandrende pinde" ALM. SØVÅRFLUE

Latinsk navn: Limnephilus rhombicus Engelsk navn: Common Caddis Fly Klasse: Insekter 

Orden: Vårfluer 

Familie: Limnephilidae 

Almindelig søvårflue er udbredt i hele Danmark. Den lever ved vandhuller, søer og åer med mange vandplanter. Vårfluen ses i naturen maj-oktober. Den er mest aktiv om aftenen og om natten. Hunnen fastgør sine æg til vandplanter eller lægger dem i klumper på vandet. Efter ca. 2 uger kommer larverne frem.

Kendetegn 

Den almindelige søvårflue er oftest gulbrun eller rødbrun. Forvingerne er smalle og har mørke aftegninger samt en karakteristisk lys plet. Bagvingerne er brede og lyse. Vingerne er behårede. Søvårfluens antenner er omtrent lige så lange som kroppen. 

Føde 

De voksne vårfluer tager sjældent føde tiul sig. De kan dog suge dug eller nektar op med sugesnablen. Larverne æder forskellige vandplanter og alger. Almindelig søvårflue - Limnephilus rhombicus - Common Caddis Fly 

Fakta

•Levesteder: Sø og vandløb

•Længde: Op til 25 mm

•Vingefang: Op til 36 mm

•Parring: Maj-juni 

•Puppetid: ca. 2 uger Larve 

•Længde: Ca. 2,5 cm 

Vidste du det?

Søvårfluelarven lever på bunden og kan ses året rundt i vådområder. Larven bygger sig et hus af forskellige materialer som snegle, skaller, sten, sandkorn og plantedele. Der er stor forskel på, hvordan larvernes huse ser ud. Nogle vårfluelarver lever også frit i vandet.

KILDE: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/almindelig-sovarflue 

Aktiviteter: http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_se_paa.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_skriv_om.pdf http://www.naturporten.dk/images/leksikon/insekter/almindelig_soevaarflue/almindelig_soevaarflue_tegn.pdf

Fotografering og bestemmelse af fangsten.