Pottemageren

Her ses billeder fra pottemageren.

Der er støbt figur.

Flettet kurve.

Landsbyen

I jernalderen blev typehuset opfundet. Alle huse fra denne til er en familiehuse. Husets opbygningen er et aflangt hus hvor der midt i huset er en indgang, fortsætter man lige over er der en udgang.  Den ene ende af huset er køkken, ildsted, sovested og værested. Den anden ende er stalden. Der er ingen vægge i huset, kun ydrevægge.

Denne stald gik der et får med sit vortende lam. Stalden er brændt ned. Ligeledes fandt man 3 menneskelig under denne udgravning.

Man byggede et hegn omkring landsbyerne.

Igen et billede af den brændte stald.

Dyr og kvæg fra jernalderen

I jernalderen havde man kvæg. Studene brugte man til at arde jorden. Mælken fra koen brugte man til madlavning såsom ost, fløde og mælk.

Man havde også får, formentligt denne race, som er en gammel svensk fårerace. Men vurderer dette på størrelsen på den fundne knoglerester under udgravningerne. Ulden bruges til klæder.

Gederne bruges til gedeost og gedemælk. Det var også ofte gederne der blev brugt til offergaver.

Heste brugte man som transportmidler. Det var ikke arbejdsheste. Formentligt en slags islandsk hest.

Der var også høns;0)

Høvdinge stalden

I Høvdingestalden møder vi vognen som hestene har trukket.

Imponerende håndarbejde.

Her ses dyrenes truge, som er hugget ud af en træ stamme.

Hestene som græsser.

Her ses offerstien.

Halmen er stablet.

Kurve som er flettet til forråd.

Høvdingehytten jernalderen

Høvdinge huset var den største og prægtigste hus, huset var indhegnet og isoleret fra resten af landsbyen.

Med egen indgang.

Her ses jernalderens beskyttelses figur. Den skulle holde ånder og onde væsner fra døren.

Her ses sovestedet, tæt på ildstedet.

Med egen indgang.

Opbygningen af ildstedet gør det muligt at bage brød, på den flade sten som ligger på de andre sten samtidigt med at man kan koge grød eller stege kød over ilden.

I baggrunden ses en ovn og 2 kværne til at male korn.

Denne stor kværn er fra romerne, den er formentligt erhvervet under en handel med romerne eller en togt.

Her ses ovnen indeni.

Håndværkere eller værksteder i jernalderen

I jernalderen havde man fremstillet økser af jern. Økserne var et godt arbejdsredskab for jernaldersbefolkningen. De brugte den til at hugge brænde og til at grov hugge et stykke træ, som kunne bruges til at lave grydeskeer, bestik og andet af.

Der er fundet kurve og potter fra jernalderen, både som afbilledet på billeder fra jernalderen og enkelte der var bevaret under udgravninger. Dog er de fleste forgået, pga. det lidt forgåeligematriale.

Der blev også vævet i jernalderen, med forskellige teknikker.

Der blev også jagtet dyr med bue og pil.

Kratviol

De blå violer

Poesibog
"Roser er røde – violer er blå. Jordbær er søde - og du ligeså." Der findes mange forskellige blå violer. Martsviol. Skovviol, Kratviol og mange andre. Her kan du læse lidt bredt om violer.

Hvordan ser violer ud

Højde
Violerne i Danmark er små urter på mellem 5 og 20 cm.

Blomst
Violblomster er blå. Helt blå, lyseblå eller blåviolette alt efter hvilken art du har fundet. Alle violernes blomster har 5 blå kronblade, 5 grønne bægerblade nedenunder, 5 korte støvdragere (den hanlige del), 1 støvvej der leder ned til en frugtknude (den hunlige del). Det nederste kronblad er større end de andre, og det danner en spore hvor der er honning.

Senere på sommeren får mange violer nogle småbitte blomster, der aldrig åbner sig. De ligner blomsterknopper – men det er faktisk blomster der bestøver sig selv – og danner frø.

Køn
Violernes blomster er tvekønnede – dvs. de han- og hunblomsten er samlet i sammen blomst.

Bestøvning
Violer bestøves af insekter. De bliver tiltrukket af honningen i den lille spore på blomsten.

Frugt
En kapsel med små frø i. Når kapslen bliver moden tørrer den ind og åbner sig ved 3 klapper – og de små frø slynges ud. Frøene har et olieholdigt vedhæng som myrerne kan li at spise. Derfor bliver frøene tit spredt af myrer.

Blade
Violernes blade er tit hjerteformede – og en del af dem er grønne om vinteren.

Rødder og udløbere
Viol breder sig under jorden med lange udløbere der slå rødder og danner en roset af blade.
 

Violernes liv

Flere år
Violerne er flerårige urter. Det betyder at den samme plante blomstrer år efter år - og at du kan finde violer på det samme sted om foråret.

Voksested
Violer vokser mange steder. I skoven kan du f.eks. møde marts-viol, der blomstrer i skovbrynet i det tidlige forår – og skov-viol, krat-viol og håret viol der blomstrer i april og maj. Kig i en flora for at finde ud af hvad der er hvad.
 

Slægtskab

Hvor mange
Der er 12 forskellige arter af violer i Danmark. Og 400 arter i hele verden.

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/viol

Jeg plukkede nogle kratvioler, som jeg skal bruge til:

- syltetøj

- kandiseret viol til kagepynt

- blomsterkrans til at holde hugorme væk

- tørret/knust viol mod tømmermænd 

Blomsterkransen tager form.

Åhhh... Sikke en blomstergudinde, og ingen hugorme i vide omkreds.

Stadig ingen hugorme, det virker!!!!😉

Jeg piller kronbladene af, da jeg har ladet mig fortælle af folk og flora at Maria med barnet vil fremkomme, når kronbladene er væk....

Døm selv... Min fantasi rækker desværre ikke øv.

Nu skal der laves syltetøj✔️

Violsyltetøj💋

Sådan gør du

•

Kom sukker og vand i en tykbundet gryde og kog det til det bliver tykflydende.

•

Skær citronen midt over og dryp lidt citronsaft ned i massen.

•

Kom dine violblomster ned i sukkermassen.

•

Rør godt rundt.

•

Kog violmassen op - og lad den småkoge i en time.

•

Skum dit syltetøj, lad det afkøle og kom det på rene glas, som evt. er skyllet med atamon.

Spis violsyltetøj på nybagte boller.

Grej

•

En lille kurv violblomster (1 - 2 dl)

•

1 dl vand

•

1 dl sukker (gerne råsukker)

•

1 citron

•

En tykbundet gryde + en grydeske

Tid

1 time til at koge syltetøj.

Tid til at finde blomster

 

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle.

 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/violsyltet%C3%B8j

3/4 fl viol

3/4 dl vand 

3/4 dl sukker

1 citron

Sukker og vand bringes i kog

Violer tilsættes

Citron tilsættes 

I den oprindelige opskrift stod der at det skulle koge 1 time. Så mit syltetøj blev brændt karamelliseret  uspiseligt syltetøj. Så det må prøves igen en dag.

Kandiseret violer✔️

Jeg vil lave kandiseret viol👍og ligger derfor de plukkede kratvioler i vindueskarmen. Jeg tror det havde været smartere at ligge dem med hovedet nedad, da jeg håber man stadig kan se blomsten form efter endt tørring.

2 dage efter violerne er tørret

Dejligt de havde den form jeg ønskede

Hver viol dyppes i past. Pisket æggehvide

For derefter at vendes i florsukker. Hmmmm florsukker smager godt på fingerne

Hvor er jeg god, alle er dyppet.

Kulturhistorisk vinkel:

Violens daglige anvendelse:

Omk.1875 plukkede talrige børn violerne til buketter eller plukkede blomsterhovedet som kom i små kræmmerhuse hvorefter de blev solgt til en skilling.

I 1967 blev der solgt 26300 buketter af 10 violer påKøbenhavnsgrøntorv.

Lægemiddel:

o.1300 1400-t Violen bruges ved brandsår.

Violen bruges knust som omslag for hovedpine, der skyldes drik eller mad.

Duften fra violkrans på hoved værner mod hugorme

Knuste rødder kogt med myrrha lægges på betændte øjne.

Knuste violblade blandet med honning gnides på hovedets bylder, blandet med eddike læger de al udvordes skade.

Blomster eller saften indtages med vand mod lungelidelser og bløde ribben.

Afhjælper hoste.

Symbolik:

Violen symboliserer uskyld, blyhed, ynde, venlig dyd.

Brøndegaard, V. J. (1979): Folk og flora, dansk etnobotanik, TH. Laursens bogtrykkeri, Tønder.